Ulykker

Arbejdsulykke: 19-årig i lift væltede fem meter ned

Arbejdstilsynet er på stedet i Hirtshals

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:09

HIRTSHALS: En 19-årig mand fra Vrå kom fredag kort efter kl. 11 til skade, da den lift, han befandt sig i, væltede fra fem meters højde.

Ulykken skete hos Skagerak Salmon på Herluf Trollesvej i Hirtshals.

- Han var i gang med arbejdet, og befandt sig fem meter oppe i en hævelift. Vinden tog fat i liften, og den væltede, fortæller vagtchef Michael Elkjær fra Nordjyllands Politi.

Den første melding lød på, at den 19-årige var kommet slemt til skade.

- Han bløde fra mund og ansigt, men det viste sig at være mindre skader, siger vagtchefen.

Arbejdstilsynet er på stedet, og vil undersøge arbejdsforholdene i forbindelse med brugen af liften.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden