Arbejdsulykke: Lå i klemme under plov
En 73-årig mand blev kørt til Aalborg Universitetshospital efter en arbejdsulykke
Opdateret kl. 17:05
HJALLERUP: Torsdag eftermiddag fik Nordjyllands Politi en melding om, at der var sket en arbejdsulykke på en større gård på Frederikshvilevej vest for Hjallerup.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Fastergaard.
En 73-årig mand var ved at montere en plov på en traktor, da han ved et uheld kom ind under ploven og lå i klemme. Nordjyllands Beredskab var med ude for at få manden fri igen, og den 73-årige blev sendt med ambulance til Aalborg Universitetshospital.
- Det er heldigvis ikke så slemt, som først antaget. Han har kun fået lettere skader, fortæller Poul Fastergaard.
Den 73-årige blev også udskrevet fra hospitalet igen efter en times tid.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.