Arbejdsulykke

Arbejdsulykke: Medarbejder klemt under 250 kilo

Arbejdsdagen tog en ubehagelig vending for en mand som fik fire-fem 250 kilo tunge port-elementer ned over sig

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Arkivfoto: Nicolas Cho Meier Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier

Opdateret kl. 18:47

SVENSTRUP: En 65-årig medarbejder blev tirsdag over middag klemt fast i 250 kilo tunge port-elementer.

Uheldet skete hos et firma på Atletikvej i Svenstrup.

Det fortæller indsatsleder Søren Korsgaard fra Nordjyllands Beredskab.

Fik problemer med vejrtrækningen

I forbindelse med en flytning af elementer til store porte fik medarbejderen en opstilling ned over sig. Mens noget faldt bag ham, endte adskillige af de tunge elementer ovenpå ham.

Han sad efterfølgende ubehjælpeligt fast i 10-15 minutter, hvor han fik problemer med vejrtrækningen.

- Da vi kom frem, var en del mennesker i gang med at forsøge at få vægten af ham. Vi fik fjernet de fire-fem elementer af 250 kilo, fortæller indsatslederen, som var første mand fra beredskabet på stedet.

Manden blev kørt til kontrol på Aalborg Universitetshospital, og Søren Korsgaard oplyser, at det umiddelbart ser ud til, at medarbejderen er sluppet heldigt fra hændelsen.

Samme melding har politiet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden