Bilist måtte klippes fri efter uheld på Ardenvej
Bil ramte betonpille ved vejarbejde og endte på taget.
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:00
ARDEN: En mandlig bilist blev med udrykning bragt til skadestuen, efter han i bil forulykkede på Ardenvej mellem Arden og Astrup tirsdag eftermiddag.
Trafikuheldet skete på Ardenvej nær Egelundsvej kort efter kl. 16. Bilisten kørte ind i et slags betonpille ved en bro over en å. Broen er vej at blive ombygget i forbindelse med vejarbejde, og i den forbindelse var kørebanen indsnævret.
Uheldsbilen fik store skader og endte på taget, og beredskabsfolk måtte klippe bilisten - en 66-årig mand fra Hadsund - fri. En ambulance med udrykning bragte ham til skadestuen, men han skulle ikke være kommet noget alvorligt til ved trafikuheldet, ifølge politiet.
En anden bil, der kom kørende ad Ardenvej i modsat retning, blev ramt af uheldsbilen og fik mindre buler. Denne anden bil blev ført af en 65-årig mand fra Arden, og han slap uskadt fra uheldet.
Ardenvej måtte spærres under oprydningsarbejdet, men er genåbnet, oplyser indsatsleder René Nikolajsen fra beredskabet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.