Arkiv i nye rammer

Lokalhistorisk Arkiv i Klokkerholm er flyttet i nye lokaler

Lissi Bang (t.v.) overrækker de 3.000 kr. til Inge Jørgensen fra Lokalhistorisk Arkiv. Til venstre kan man se lidt af det nyindrettede arkiv og til højre lidt af det renoverede køkken.  Privatfoto

Lissi Bang (t.v.) overrækker de 3.000 kr. til Inge Jørgensen fra Lokalhistorisk Arkiv. Til venstre kan man se lidt af det nyindrettede arkiv og til højre lidt af det renoverede køkken. Privatfoto

KLOKKERHOLM:Klokkerholm Lokalhistoriske Arkiv har hidtil holdt til i kælderen under Klokkerholm Skole, men medlemmerne har nu fået lokaler i Medborgerhuset på Klintevej.

Der er brugt mange timer på at indrette, male m.m., og det kommer også de andre brugere af huset til gavn, da der er blevet malet i mødelokalet og toilettet, der er lavet køkken og sat skab og puslebord op på toilettet. I fællesskab med borgerforeningen er der tillige lavet hegn udenfor, så dagplejebørnene kan færdes sikkert der.

Arkivets og venneforeningens bestyrelse har stået for arbejdet, og materialerne er indkøbt lokalt. Lions Club Ingeborg Skeel har sponseret 3.000 kr. til projektet. For disse penge er der købt - og allerede ophængt - nye gardiner i arkivet. Vendsyssel Sparekasses Fond bevilgede 15.000 kr.

På arkivets generalforsamling i sidste uge mødte Lissi Bang Pedersen op fra Lions Club Ingeborg Skeel og overrakte pengegaven. Hun sagde ved den lejlighed, at Lions Club Ingeborg Skeel med glæde støtter lokale foreninger og tiltag, der gavner lokalområdet. Midlerne kommer fra forskellige aktiviteter.

- Derfor er det rart at kunne give noget tilbage til lokalområdet ved at støtte frivilligt arbejde, som f.eks. den indsats, der ydes her i Lokalhistorisk Arkiv, sagde Lissi ved overrækkelsen.

Inge Jørgensen fra arkivet siger afsluttende:

- Vi håber, der er rigtigt mange, der får lyst til at besøge os i det nye arkiv, som holder åbent den første torsdag i hver måned fra kl. 19 til 21.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.