Arkiv på vej mod nedlæggelse

Formanden efterlyser gode ideen

Arkivfoto

Arkivfoto

SERRITSLEV:Serritslev Lokalhistoriske Arkiv er i krise. Det fortæller formanden, Jytte Pedersen.

Hun siger, at generalforsamlingen torsdag 23. marts bliver en af de vigtige.

- Måske den vigtigste i arkivets levetid, for en nedlæggelse af arkivet bliver nemlig et af punkterne på generalforsamlingen.

- Det er jo ingen hemmelighed, at Serritslev Lokalhistoriske Arkiv er trængt økonomisk, efter at Brønderslev Kommune har halveret tilskuddet til arkivets husleje, for så til næste år at fjerne tilskuddet helt. Under disse betingelser har Serritslev Lokalhistoriske Arkiv ingen mulighed for at fortsætte sit virke som den gør nu.

- Men vi må også se i øjnene at opbakningen blandt byens borgere, og for den sags skyld også arkivets bestyrelse ikke er optimal.

Arkivets bestyrelse har spurgt Nørreådal Friskole om skolen kunne være interesseret i at huse en del af arkivet.

- Hvis det sker, har arkivet personen, der godt vil styre arkivet. Selv om vores lokale skole godt kan se nogle muligheder i dette, lader det sig simpelthen ikke gøre, idet Nørreådal Friskole allerede nu har så meget vokseværk, at der allerede nu - kun to år efter oprettelsen - er ved at være pladsmangel på skolen.

- Vi håber, at der kommer nogle gode ideer og løsningsforslag til bevarelse af arkivet på generalforsamlingen, siger Jytte Pedersen, der håber, at der kommer ideer frem.

Arkivet har endnu ikke solgt medlemskort.

. Det gør vi kun, såfremt lokalarkivet har en fremtid, bemærker Jytte Pedersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.