Herning

Art Nordenvind i Herning

Forårsvejret gav masser af gæster - som start på kunstmessen

Eric Kaare i krydsild mellem to højrøstede værker af Bram van Rio. Privatfoto.
Eric Kaare i krydsild mellem to højrøstede værker af Bram van Rio. Privatfoto.

SÆBY/HERNING: Galleri Nordenvind har haft veloplagt vind i sejlene på Art Herning, hvor det brillerede på stand nr. 226.

Med på udstillingen var bl.a. verdenspremieren på ”Call My Name” - seks Art Photos af George Wittwer. Hér har kameraet fastholdt billederne og fortolket dem gennem højteknologisk skanning, så øjet får et chok - og ser noget hel andet end blot det konkrete foto. Det giver en ny vinkel på hverdagsbilleder - der sættes i anderledes rammefortællinger.

De udstillende på årets 19. kunstmesse Art Herning har også med stor fornøjelse kunnet konstatere, at dette års fernisering er foregået uden sne og andre vinter-vanskeligheder.

Det har lokket ekstra mange gæster til en særdeles velbesøgt fernisering hos Galleri Nordenvind fra Sæby.

- De besøgende var både positive og talrige og som gallerist kan man kun være mere end tilfreds. På minussiden har det måske kunnet knibe lidt med at se de udstillede værker - grundet trængslen, fortæller gallerist Eric Kaare.

Det gav også anledning til spøjse publikumskommentarer.

- Jeg hørte tilfældigt to gæster udveksle følgende, siger Kaare:

- Har vi ikke set denne stand før? Jo, men kun i venstre side...

Kaare har også taget den østrigske maler Adi Holzer med. Han er et multitalent, der samtidig arbejder som illustrator, grafiker, glaskunstner og skulptør. Holzer er uddannet på akademiet for billedkunst i Wien - og har tidligere undervist i billedkunst både i hjemlandet Østrig og i Danmark.

Som barn ønskede den nu snart 80-årige kunstner sig altid, at han en dag ville kunne leve af sin hobby, og det er lykkedes. Siden begyndelsen af firserne har han levet af sin egen kunst.

På stand 226 kunne publikum også se værker af fransk-svenske Alain Soucasse, der er uddannet på Ecole des Beaux Arts i Aix en Provence hos Vincent Bioules og Jean Claude Imbert 1967-1971. Han arbejdede siden i Stockholm og underviste Kunstfag & Medborgerskolen inden han i 1981 vendte tilbage til Aix. Også Bram van Rios vilde, fantasier i farveeksplosion har oplyst standen - ligesom lokale Anne Marie Johansen har udstillet mange, nye spændende arbejder på Art Herning 2016.

Det er den 19. kunstmesse, der er landets eneste for de jurybedømte gallerier, hvoraf der kun findes tre i hele Nordjylland og 49 på landsplan.

Art Herning er samtidig også optakten til Galleriernes Dag ultimo februar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden