Ældreforhold

Asaa er rystet

- Asaa er rystet. Det fortæller formand for Asaa Borgerforening, Thomas Nymann, efter NORDJYSKE Stiftstidende kunne fortælle om planerne om at lukke plejecentret Tonnishave.

Han er træt af, at embedsmændene endnu engang kom med planer om nedlæggelse af Tonnishave. Brønderslev Byråd har tidligere besluttet, at Tonnishave skulle moderniseres, når Plejecentret Risagerlund var moderniseret eller nybygget. Denne prioritering er bekræftet igen efter valget på byrådsmøde i 2011. - Vi husker, at der ved kommunalvalget var partier, som gik til valg på at udvikling skulle ske i hele kommunen. Asaa Borgerforening finder, at forslaget om nedlæggelse af Tonnishave, efter at der nu skal bruges ca.85 mio. kr. på et nyt plejehjem i Brønderslev by, er udtryk for at udviklingen i kommunen trækkes skæv. - Det er også et brud på de løfter der er givet. - I Asaa vil vi ikke passivt se til, mens en sådan plan gennemføres. - Derfor har Asaa Borgerforening planer om at iværksætte en underskriftsindsamling og der vil blive afholdt et borgermøde, med det formål at sikre at Tonnishave skal bevares og at løfterne om modernisering bliver holdt, oplyset Thomas Nymann.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden