Det tal rammer direkte ind i debatten om tryghed og tillid.

Baggrunden er den usædvanligt hårde kritik, som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har rettet mod politiets håndtering af alvorlig kriminalitet.

Undersøgelsen peger blandt andet på sager, der er blevet henlagt med henvisning til ressourcemangel, voldtægtssager registreret som undersøgelsessager og voldsepisoder i nattelivet, der er endt som ordenssager.

Nordjyllands Politi skiller sig flere steder ud i den kedelige ende.

Ingen kan med sikkerhed sige, hvor mange af de 106 sager der kunne være blevet opklaret.

Rigsrevisionens kritik dokumenterer heller ikke, at politiet systematisk har undladt at efterforske alvorlig kriminalitet. Alligevel rammer sagen direkte ned i noget afgørende for et samfunds tryghed:

Tilliden til, at systemet tager borgerne alvorligt.

Politidirektør Anne Marie Roum Svendsen afviser imidlertid, at kritikken giver et retvisende billede. Forklaringen er blandt andet fejl i journalisering og brug af forkerte slutningskoder i et gammelt system. Ifølge politiet er mange af sagerne reelt blevet efterforsket, selv om registreringerne viser noget andet.

Det kan meget vel være rigtigt.

Og præcis dér ligger kernen i problemet.

For de fleste nordjyder er forskellen på en journaliseringsfejl og en reel henlæggelse umulig at gennemskue.

Hvis man som borger får besked om, at ens sag er lukket på grund af ressourcer, styrker det næppe tilliden, at forklaringen bagefter er, at registreringen var forkert.

Antallet af forbrydelser er kun en del af forklaringen på, om mennesker føler sig trygge. Oplevelsen af, at myndighederne reagerer ordentligt, gennemsigtigt og troværdigt, betyder mindst lige så meget.

Samtidig bliver enkeltsager om vold, overfald og utryghed hurtigt meget synlige i offentligheden - også gennem mediernes egen dækning. Det påvirker naturligt menneskers oplevelse af, hvor trygt samfundet er, uanset hvad den samlede kriminalitetsstatistik viser.

For samtidig med, at kriminaliteten på mange områder er faldet gennem de senere år, fylder utrygheden fortsat meget i den offentlige debat. Mange borgere oplever større afstand til myndighederne, mindre nærvær og større tvivl om, hvad de egentlig kan forvente, når de anmelder kriminalitet.

Et retssamfund lever af, at borgerne har tillid til systemet. Et system, der skal fremstå forståeligt og troværdigt udefra.

Politiet har samtidig en reel pointe, når der efterlyses en mere ærlig debat om prioriteringer. Opgaverne er vokset markant. Bandekonflikter, sikkerhedsopgaver, økonomisk kriminalitet, cyberkriminalitet og store personfarlige sager lægger beslag på enorme ressourcer.

Intet samfund har råd til et politi, der kan gøre alt lige grundigt hele tiden.

Prioriteringer er nødvendige. Det samme er oplysning og åbenhed.

I den kommende tid sætter Nordjyske fokus på tryghed i Nordjylland. På forholdet mellem den faktiske kriminalitet og den oplevede tryghed. Gennem artikler, reportager og et afsluttende arrangement vil vi undersøge, hvad der skaber tryghed i hverdagen, og hvad nordjyderne med rimelighed kan forvente af myndigheder og samfund.

I den sammenhæng er Rigsrevisionens kritik af politiets praksis væsentlig.

Debatten rækker langt ud over politi og statistik. I sidste ende drejer den sig om tillid, sammenhængskraft og om, hvad der skal til, før mennesker føler sig trygge i deres eget samfund.

Mette Rask Bentzen er redaktionschef for Samfund