Arbejdsmiljø

Asbestfare på eternitgrunden udløser påbud

Arbejdstilsynet har konstateret at jorden på eternitgrunden kan indeholde asbest

Eternitgrunden indeholder asbest, og derfor er der skærpede regler, der skal følges, når der flyttes rundt på jorden. 

Arkivfoto: Michael Bygballe
Eternitgrunden indeholder asbest, og derfor er der skærpede regler, der skal følges, når der flyttes rundt på jorden. Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:44

AALBORG: Arbejdstilsynet fandt det nødvendigt at skride til et såkaldt straks-påbud, da det onsdag var på besøg på eternitgrunden i Aalborg.

Her konstaterede tilsynets medarbejdere, at der blev transporteret potentielt forurenet jord rundt på grunden uden, at sikkerhedsprocedurerne blev overholdt.

Jorden på eternitgrunden kan indeholde asbest, og Arbejdstilsynet har ved tidligere lejligheder indskærpet over for de entreprenører, der arbejder på stedet, at jorden skal sprinkles, når der arbejdes med den, så den ikke støver og dermed hvirvler forurenede partikler op i luften.

- Vi kunne ved tilsynet konstatere, at der ved arbejdet med jorden var blevet hvirvlet støv op, og derfor gav vi et straks-påbud om, at flytningen af jorden fremover skal ske på den mest støvfrie måde, og at man straks sikrer den jord, der allerede er flyttet, siger Gitte Møller Jensen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet.

Naboerne til eternitgrunden har ved flere lejligheder udtrykt bekymring over, at der i forbindelse med byggeriet på eternitgrunden flyttes rundt på den asbestholdige jord, som kan være meget farlig at indånde.

Senest har en af naboerne selv fået foretaget en støvprøve fra sin terasse, som ifølge DR skulle indeholde asbest.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden