Vold

Asylansøger overfaldt kvinde

17-årig mand fængslet i fire uger, efter han overfaldt kvinde under et røveriforsøg i Tranum. Opdateret kl. 21.11

En 17-årig asylansøger blev fredag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør efter et forsøg på et røveri fredag eftermiddag på Sandmosevej ved Tranum. Den 45-årige kvinde gik på Sandmosevej ved 16.30 tiden, da hun blev passeret af den 17-årige på cykel. Den 17-årige vendte om og greb den 45-årige kvinde bagfra og forlangte penge. Kvinden forklarede, at hun ingen penge havde. Væltet ned i grøft Hun blev derefter slået af den 17-årige og faldt ned i en grøft, hvor den 17-årige gennemsøgte hendes tøj for penge. Kvinden har til politiet forklaret, at hun havde et tørklæde på og hun følte, at tørklædet blev strammet. Under tumulten i grøften får kvinden fat i den 17-åriges tommelfinger, som hun får brækket bagover. - Derved fik kvinden vredet sig fri og tog flugten over en mark. Ved den nærmeste nabo fik hun alarmeret politiet, fortæller vicepolitikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi. Den 17-årige mand blev varetægtsfængslet i fire uger.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden