Asylansøgere i lejligheder

Udslusning til beboelser langt fra asylcenter er ikke prøvet før

JAMMERBUGT/BRØNDERSLEV:Sidst i oktober flyttede den første familie fra Brovst Asylcenter i egen lejebolig i Brønderslev. Lige nu er der 18 beboere spredt rundt om i byen. I alt 25 familier skal udsluses. Projektet er et samarbejde mellem Brovst Asylcenter, Brønderslev Kommune og Boligforeningen P.M.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende onsdag.

Første gang i Danmark

- Det er ret unikt. Det er den første af sin slags i Danmark, fortæller Thorkild Poulsen, leder af Brovst Asylcenter og oplyser, det er første gang, man forsøger at udsluse familier på den måde langt fra et asylcenter. Inspirationen til projektet kommer blandt andet fra Norge, hvor man med succes har anvendt modellen i flere år.

Beboerne er fra mange forskellige lande. De bliver spredt rundt om i byen. Det er et valg, kommunen, boligforeningen og asylcenteret har taget i enighed, som skal tvinge familierne til at blive integreret og lære danske normer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
40.000 kunder ramt af strømafbrydelse
Luk