Sport

Augo: Ærgerlig, glad og rørt

Der var mange følelser hos Thomas Augustinussen efter 0-0-kampen mod FCM

Foto: Henrik Louis
Foto: Henrik Louis

Opdateret kl. 23:14

AALBORG: I sin sidste kamp på NORDJYSKE Arena fik Thomas Augustinussen et kvarters spilletid. Veteranen kunne dog ikke forhindre en 0-0-kamp, som betyder, at AaB slutter på femtepladsen.

- Jeg havde set en chance kort før tid, da Jönsson fik bolden i venstre side. Jeg stormede frem i feltet og så for mig, at jeg ville score. Desværre kom bolden aldrig, lød det fra veteranen.

- Jeg synes trods alt, at vi leverede en godkendt indsats, og jeg er glad for, at jeg fik spilletid. Det betyder meget for mig. Jeg er dog også ærgerlig over, at vi ikke vandt, så der havde været noget at spille om i den sidste kamp (mod OB, red.), sagde Augustinussen videre.

Han havde på forhånd advaret om, at han måske ville komme til at vræle, når der efter kampen skulle tages afsked med fansene på hjemmebane. Han nøjedes dog med nogle blanke øjne.

- Det er klart, at det rør mig. Jeg startede i AaB som 13-årig, så det har været noget helt særligt for mig at spille her i så mange år og vinde så meget. Det giver mig en rigtig stor kuffert med minder, fastslog han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden