Skolevæsen

Australsk inspiration

Elever fra Sofiendalskolen udstiller på skole- og kulturforvaltningen

De store smil var fremme, da skolerådmand Mille Borgaard Olsen, 3.b, i går klippede snoren til elevernes egen udstilling på Skole- og Kulturforvaltningen. Foto: Michael Byggeballe.
De store smil var fremme, da skolerådmand Mille Borgaard Olsen, 3.b, i går klippede snoren til elevernes egen udstilling på Skole- og Kulturforvaltningen. Foto: Michael Byggeballe.

Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:43

56 elever fra Sofiendalskolens 3. klasser var æresgæster, da der i går var fernisering på en ny udstilling på Aalborg Kommunes skole- og kulturforvaltning i Godthåbsgade i Nørresundby. Eleverne er nemlig selv mestre for de mange værker, som udstilles i forhallen, og ifølge billedkunst-lærer Helle Rom er de blandt andet blevet inspireret af en bog med eksempler på indfødt australsk kunst, som hendes kollegas søster forærede dem. - Så motiverne består alle sammen af små prikker, der er lavet med pinde, som er dyppet i maling. Men selvom det tager lang tid, var de fleste faktisk gode til at koncentrere og fordybe sig, forklarede hun. 3. klasserne har brugt omkring fem uger på at arbejde med projektet, og den australske inspiration ses også i valget af de dyremotiver, som børnene har valgt til deres billeder. Farverne er ofte hvide eller jordfarvede, og ud over dyr er der også masser af cirkler og mønstre på tegningerne. Værkerne har allerede været udstillet på Hotel Hvide Hus, hvor skolelederne i Aalborg var samlet før jul. Men eleverne nød alligevel at være genstand for en rigtig fernisering.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden