Morsø

Autocamper udbrændt på Næssundvej

Branden opstod sandsynligvis på grund af en elektrisk kortslutning

Brandvæsnet blev torsdag eftermiddag kaldt til brand i en autocamper på Næssundvej i V. Hvidbjerg. Foto: Peter Mørk
Brandvæsnet blev torsdag eftermiddag kaldt til brand i en autocamper på Næssundvej i V. Hvidbjerg. Foto: Peter Mørk Pressefotograf Peter Moerk

V. HVIDBJERG: En autocamper på Næssundvej udbrændte torsdag eftermiddag totalt.

Alarmopkaldet kom klokken 13.15, da en nabo opdagede, at autocamperen stod i flammer.

Autocamperen stod omkring en meter fra villaens gavl, og ilden bredte sig derfor til udhænget. Varmepåvirkningen fra branden var så stærk, at villaens stuevinduer blev sprængt, og røgudviklingen kunne ses fra Vildsund.

I autocamperen stod to overophedede gasflasker og hvæsede, da brandfolkene ankom til stedet.

- Vi fik nedkølet gasflaskerne med en masse vand og kunne derefter tage det forholdsvis roligt, siger indsatsleder Mogens Hansen fra det kommunale beredskab.

Branden opstod sandsynligvis på grund af en elektrisk defekt i autocamperen.

- Ejeren havde startet autocamperen for at køre den på autoværksted. Han gik kortvarigt, fordi han ville lade autocamperen blive varm, og blev så alarmeret af naboen, der havde set ilden, siger Mogens Hansen.

Brandfolkene måtte fjerne dele af villaens tagkonstruktion for at sikre sig, at der ikke var gløder tilbage.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden