B75 misser slutspillet
Sejr i Viby i sidste spillerunde var ikke nok
Opdateret 27. marts 2017 kl. 11:20
VIBY: Bordtennisklubben B75, der er hjemmehørende i Hirtshals, kommer ikke med i medaljeslutspillet i denne sæson.
Holdet vandt ganske vist søndag 5-2 i Viby, men da Næstved samtidig overraskende slog Penthouse CPH, må B75 tage til takke med femtepladsen i Stiga Divisionen.
- Vi havde håbet at knibe os med i slutspillet, men vi må nøjes med femtepladsen. Det betyder, at vi allerede nu går på sommerferie og kan begynde at se frem mod næste sæson, siger B75-formand Simon Rokkjær.
Nordjyderne havde ingen problemer med at baske bundholdet Viby. Simon Soulard (2), Khaled Assar (2) og Ivik Nielsen stod for de fem sejre, mens Simo Söderlund tabte begge sine kampe.
Brønderslev tabte søndag deres kamp mod Silkeborg og rykker ud af Stiga Divisionen uden at have tjent ét eneste point.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.