Ildebrand

Båd brød i brand: Familie slap uskadt

En familie måtte hurtigt lægge til kaj i Aalborg, da der udbrød brand i deres sejlbåd på vej hjem fra ferie

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Jan Pedersen

AALBORG:En familie på to voksne og to børn, der var på vej hjem fra ferie i Sverige i deres sejlbåd, måtte tirsdag eftermiddag skynde sig at lægge til kaj i Aalborg, fordi der opstod brand på båden.

Familien fra Vestjylland var på vej mod Aalborg, hvor de skulle gøre et stop, da der pludselig kom røg op fra båden. De forsøgte at slukke branden med et brandtæppe, men det mislykkedes.

Manden sendte derfor kone og børn ned i en gummibåd, der er spændt efter sejlbåden, og han sejlede derefter til nærmeste kaj i oliehavnen i Aalborg, fortæller indsatsleder Jakob Schmidt, Nordjyllands Beredskab.

Her stod Nordjyllands Beredskab klar til at slukke branden, men der var allerede sket store skader på båden, fortæller indsatslederen.

Familien er umiddelbart ikke kommet til skade, men de er blevet kørt på sygehuset til observation for røgforgiftning for en sikkerheds skyld.

Brandårsagen er endnu ukendt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst