Badebro strandet i Blokhus

Uventet gave er skyllet op på stranden. Lokale kræfter håber, den kan komme i brug for turisterne

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

BLOKHUS:Bestyrelsen for Fiskernes Hus har længe drømt om, at der kunne etableres badebro i Blokhus til glæde for solslikkere og lystfiskere. Og som sendt fra himlen lå der pludselig en på stranden ved Blokhus mandag.

Den var for tung til at løfte ved håndkraft. Derfor bestilte strandfogeden en vognmand, der kom forbi med en kran onsdag eftermiddag, så badebroen kunne blive transporteret væk.

- Jeg har kigget på den, men der er overhovedet ingen kendingsmærker. Den kan komme fra både England, Norge eller måske Nørlev Strand. I Vorupør havde de en badebro, som gik i stykker i januarstormen, og måske er det dele fra den, der er kommet hertil. Det ligner en badebro, siger strandfoged Keld Sørensen.

Han spottede den lørdag eftermiddag omkring 20 meter ude i vandet. I løbet af de næste par dage blæste det op, så den mandag var blevet sendt et stykke ind på stranden, cirka en kilometer fra nedkørslen ved Blokhus i retning mod Rødhus.

I følge strandfogeden er badebroen i fin stand. Den er lavet af fyrretræ og skruet sammen med lange spånskruer på cirka tre tommers tykkelse. Den har en bund af flamingo og er solidt bygget:

- Den er utroligt vellavet og godt skruet sammen. Ellers var den også slået i stykker ude på havet. Den er imprægneret af saltvand. Det bliver den ikke ringere af. Det er faktisk noget af det bedste, siger Keld Sørensen.

Jens Haugaard, bestyrelsesmedlem fra Fiskernes Hus, håber at foreningen kan få overdraget badebroen, så den kan bruges om sommeren ved Blokhus.

- En badebro i Blokhus ville virkelig kunne trække mange turister til. Så kunne folk ligge derude og tage solbad og bade. Vi har også mange rødspætter derude til glæde for lystfiskerne i øjeblikket, siger en begejstret Jens Haugaard, der har svært ved at få armene ned over den uventede gave.

Strandfoged Keld Sørensen understreger, at badebroen som udgangspunkt er statens ejendom. Der skal søges hos Kystdirektoratet eller Naturstyrelse om tilladelse til at få den overdraget samt til at etablere den.

- Jeg vil selvfølgelig være behjælpelig med at søge om tilladelserne. Det er det, jeg er her for, siger strandfoged Keld Sørensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.