Badehuset er landet

De hvide huse er tilbage på Blokhus Strand

Morten Appel
Michael Pedersen bakser det 400 kilo tunge hus på plads.
Blokhus 1. maj 2014 16:21

BLOKHUS: En sikker sommerbebuder i Blokhus er, når de hvide badehuse lander på stranden.

I badehussæsonen, der strækker sig fra 1. maj til 30. september, ligger de 47 huse på de 47 små grunde så side om side langs klitterne.

Det er Naturstyrelsen, der udformer retningslinjerne for leje af en strandgrund på Blokhus Strand, og Visit Jammerbugten der administrerer dem.

Det er muligt at komme på venteliste til et af de 47 huse, og det sker ved at sende navn, adresse og cpr-nummer til VisitJammerbugten.

Men gør du det nu, skal du forvente, at der står 200 personer foran dig. Og da der i gennemsnit er et grundskift per år, vil rosinen på ventelisten skulle bruge bilen som omklædningsrum godt 174 år endnu.

Der opkræves et årligt gebyr på 100 kroner for at stå på ventelisten.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...