Badmintonklub forsøger med havnefest
Vil genoplive traditionen med havnefest i Thisted
THISTED: Får år tilbage var havnefesten i Thisted en årlig tilbagevendende begivenhed, og det bør det være igen, mener Thisted Badmintonklub, TBK, som er i fuld gang med at kridte banen op til en ny runde havnefester. Den første i dagene 22. til 24. august skal gerne lægge op til en tilsvarende fest i 2015 og videre frem.
- Det er lidt af en satsning, men vi tror på ideen og har valgt at tage chancen, siger Steen Erichsen, formand for klubben med i alt 250 medlemmer fra motionister, juniorer og seniorspillere.
Mange af dem må frem til de tre dages havnefest indstille sig på, at lægge kræfter i at forberede festen.
- Der er brug for en masse frivilligt arbejde, men havnefesten er også en måde at få nogle kroner i klubkassen, konstaterer Steen Erichsen, som fortæller, at årets fest gerne skal følges op.
- Vores håb er, at det bliver årets fest - og den første af flere, siger TBK-formanden.
Morten Jensen er klubbens tovholder på festplanlægningen. Også for ham er det formålet med anstrengelserne klart.
- Kontingentet fra medlemmerne er ikke nok til at drive ”firmaet”, så kan vi få overskud ud af det her, så er det bestemt indsatsen værd, siger Morten Jensen som håber, at klubbens havnefest kan blive et alternativ til augusts gadefester.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.