Bakterier skal ikke have en chance
Hjallerup Vandforsyning ønsker vil sikre sine forbrugere mod kogepåbud
HJALLERUP: Det bliver sikkert ikke nødvendigt, men Hjallerup Vandforsyning beder om tilladelse til at bruge ultraviolet lys for at holde bakterier ude af drikkevandet.- Det er kun en forsikring. Vi har overhovedet ingen problemer med vandkvaliteten, forsikrer Henrik Nielsen, der er formand for Hjallerup Vandforsyning. Vandværket har søgt Brønderslev Kommune om tilladelse til at etablere et såkaldt UV-anlæg, der kan slå en bakteriologisk forurening af drikkevandet ned med ultraviolet belysning. Anlægget skal udelukkende tages i brug hvis der opstår nødssituation ligesom sidste sommer, hvor bakterier trængte ind i drikkevandet gennem en revne i vandtanken, så forbrugerne måtte koge vandet, før det kunne drikkes. Teknisk forvaltning anbefaler politikerne i miljø- og teknikudvalget at give tilladelsen, mens Sundhedsstyrelsen ikke er overbevist om at anlægget har den ønskede virkning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.