Baller på stranden hele vinteren
Grundejere på Nørlev Strand har fået frist til 1. marts 2016 til at fjerne ulovlige halmballer
Opdateret kl. 14:21
NØRLEV: Kystdirektoratet giver nu grundejerne på Nørlev Strand en lang snor til at få de ulovlige halmballer, der udlagt som akut kystsikring, fjernet.
Hvis de ikke er fjernet inden 1. marts næste, vil direktoratet skride til politianmeldelse, skriver Kystdirektoratet til grundejerne
Det betragter talsmand for grundejerne, Christian Hartmann, som en stor sejr for den sunde fornuft:
-At fjerne dem lige inden de skulle gøre gavn svarer til at koble sin airbag fra lige inden man starter bilen, siger han.
Christian Hartmann mener det giver god mening at de til foråret så kan udskifte halm med sten.
Halmballer var et nødråb
-Det var jo også et nødråb, som heldigvis blev hørt vidt og bredt, om at vores situation er akut og vi har brug for hjælp til at komme igennem med vores problem hos de ansvarlige myndigheder.
Kystdirektoratet har nu givet grundejerne mulighed for at lave en kystsikring med sand og sten. Der arbejdes på en helhedsløsning, hvor også feriecentret Skallerup Seaside Resort ventes at deltage. De vil så samtidig fjerne de udskældte høfder ud for centret. Høfderne har i årevis forstærket kysterosionen ved Nørlev.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.