Bangsbo børn på jagt efter guldet
Børnehuset Bangsbo holdt forårsfest på Naturlegepladsen
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:37
FREDERIKSHAVN: Igen i år blev foråret budt velkommen i Bangsbo, da børn, søskende og forældre fra Børnehuset Bangsbo holdt forårsfest på Naturlegepladsen. Et kæmpe kagebord bød velkommen til de mange fremmødte børn og voksne, der med velsmag og store øjne indtog de mange fantastiske kager. Børnene fik lejlighed til at vise forældrene, hvor gode de er til at synge, hoppe, klappe og trampe.. Ligesom de fik prøvet kræfterne af mod hinanden med tovtrækkeri. Da det blev de voksnes tur, stod mødrene på den ene side og fædrene på den anden side.. Mødrene vandt– godt nok med hjælp fra alle de dejlige børn...
Afslutningsvis blev der ledt efter vaskeægte guld. Et par sørøvere havde været på skibet på naturlegepladsen, men dengang de skulle i land og videre med deres skattekiste, tabte de indholdet af kisten og alle guldklumperne var væk. De ville derfor gerne have alle børnenes hjælp til at finde de mange guldklumper. De klumper der blev fundet, måtte man så tage med hjem..
Og hvis man tager på Naturlegepladsen og leder i sandet omkring skibet, kan det være, man har heldet med sig... For ingen ved om alt guldet er fundet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.