Bankbosser i rivegilde om flekslån

Konkurrenter mener storbank meler sin egen kage

Arkivfoto <i>Scanpix Danmark</i>

Arkivfoto Scanpix Danmark

DANMARK:Landets bank- og realkreditbosser er røget i totterne på hinanden i et rivegilde over den kommende lov om redningen af de populære F1-boliglån. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er flere af de store banker og de ikke-bankejede realkreditselskaber, Nykredit og BRFkredit, stærkt utilfredse med Danske Banks soloridt i forbindelse med udarbejdelsen af loven bag den redningsplan af boligejernes F1-lån, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er ved at få igennem Folketinget. Uden for referat taler finansbosser om en ”lex Danske Bank”, og om at grøfterne bliver gravet dybere i bankernes interesseorganisation, Finansrådet.

Danske Bank anklages for at have presset en ændring af loven igennem, som kun gavner banken selv, og som ifølge kritikerne forvrider konkurrencen både mellem de enkelte banker og mellem banker og realkreditselskaber. Ændringer betyder, at obligationer som Dansk Bank udsteder til at finansiere sine prioritetslån til boligejere, undtages fra loven.

Danske Bank afviser kritikken.

- Jeg synes på mange måder, der er tale om en storm i et glas vand. Hvis nogle virkelig synes, vi får en fordelagtig fundingmotor ud af dette, så har vores konkurrenter mulighed for at gøre det samme, siger Peter Rostrup-Nielsen, vicedirektør i Danske Bank til epn.dk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.