Håndbold

Barcelona trynede Aalborg

Aalborg Håndbold er færdig i Champions League efter endnu et nederlag til FC Barcelona

FC Barcelona tager imod Aalborg Håndbold i Palau Blaugrana i Champions League. Foto: Claus Søndberg
FC Barcelona tager imod Aalborg Håndbold i Palau Blaugrana i Champions League. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret kl. 22:12

BARCELONA: Aalborg Håndbold var chanceløse mod FC Barcelona i returkampen i Champions League. Det nordjyske hold tabte 31-20 på FC Barcelonas hjemmebane Palau Blaugrana.

I første halvleg hang de forsvarende danske mestre nogenlunde på de spanske ditto. Johan Jakobsson virkede ikke hæmmet af sin lyskeskade og gik forrest med tre scoringer.

Ved pause var Aalborg bagud 16-11. I 2. halvleg satte Barcelona tempoet en tand op og bragte sig hurtigt foran 20-11.

Rutinen på banen

Cheftræner Nikolaj Jacobsen valgte at satse på den rutinerede garde i det meste af kampen og spillede meget med to stregspillere, primært Jacob Bagersted og Niclas Barud.

Morten Slundt, Johan Jakobsson og Mads Mensah fik mest spilletid i bagkæden, mens de to fløje Buster Juul og Jeppe Green med 12 minutter tilbage af kampen afløste Håvard Tvedten og en stregspiller.

Lige lidt hjalp det dog. FC Barcelona endte med at vinde kampen 31-20, og dermed vinder de samlet med 18 mål og er fortjent videre til kvartfinalerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden