Bare dejligt

Hvilket spor hun personligt har nydt mest, er svært at svare på, men her boblede spilleglæden uomtvisteligt, og det resulterede i en skøn oplevelse for et ellers ikke så talstærkt publikum.

Når Ane Trolle folder sig ud med sin sprøde og karakteriske stemme, skifter det mellem numre med intensitet og nerve til de mere legende af slagsen. Sangerinden havde med sin lidt alternative pop held med begge dele, men specielt det sidste gjorde indtryk.

Efter et par fine første numre kom der for alvor gang i begivenhederne med ”A 100 people”, hvor både kor og guitarist med brede smil havde svært ved at skjule deres begejstring over at stå på scenen.

Det var dog intet at måle med Ane Trolle selv, der var på konstant jagt efter dialog med publikum, som var det en god veninde, der stod der nede på græsset.

Af og til var det også på grænsen til det lallende, som når hun gentagne gange og uden synderligt held forsøgte at kaste bandets håndklæder langt nok ud over scenen til at ramme et par publikumhænder.

Alt i alt var det dog kun til at blive smittet af, og derfor blev en rigtig fin koncert, der med Ane Trolles ene soloalbum i baghånden nok heller ikke kunne have strakt sig meget længere.

Det var nemlig også hendes egne numre, der fremstod stærkest, mens det materiale, hun måtte låne fra sine forhenværende projekter, savnede lidt gods i denne bandkonstellation.

Skanderborg Festival, P3-Teltet lørdag