Barnebarn reddede sin bedstefars liv med hjertemassage

- Man regner jo ikke med, at man nogensinde kommer til at bruge det.

Katrine Tygesen er 15 år og lige gået ud af 9. klasse. For et halvt år siden havde hun førstehjælpsundervisning i skolen. Dengang skulle eleverne have en førstehjælpsdukke med hjem for at øve sig i at yde førstehjælp.

- Senere på dagen skrev jeg til min matematiklærer, at jeg var glad for, han havde tvunget mig til at tage dukken med hjem, smiler Katrine.

Brystbenet sagde knæk

Hendes bedstemor Karen Margrete var også hjemme den dag, Frede faldt om. Hun har også lært førstehjælp, men det var alligevel Katrine, der fik til opgave at yde den livsvigtige hjælp, fordi hun kunne lægge den fornødne kropsvægt i arbejdet.

- På gamle mennesker sætter brystbenet sig fast, så jeg vidste, at jeg skulle blive ved med at trykke til, selvom det sagde knæk, fortæller Katrine.

Det var ikke muligt at give ham kunstigt åndedræt mund-til-mund, da hans mund havde låst sig fast.

Frede Gregersen har selv ikke de store minder fra den dag.

- Jeg kan ikke huske meget fra den dag. Noget af det sidste, jeg kan huske, er, at jeg sad henne på toilettet.

Fra toilettet fik Katrine og hendes bedstemor slæbt Frede ind i stuen og lagt ham på gulvet. De fik også ringet efter Katrines mor, Susanne, der var i nærheden.

Hun fik tilkaldt ambulancehjælp og stod ved fastnettelefonen og tog imod instrukser fra alarmcentralen, i mens hendes datter i 5-10 minutter holdt Frede i live ved at give ham hjertemassage.

Følelsesladet stemning

Det er svært at sætte ord på, hvad det betyder at redde et andet menneskes liv. Og lige så svært at fortælle hvor meget det betyder at blive reddet.

I dag sidder Frede, 74 år gammel, i sin lænestol i hjemmet i Præstbro og er dybt taknemmelig for, at hans barnebarn reddede hans liv.

Det samme er hans kone Karen Margrete.

- Jeg troede, han forsvandt for altid.

- Han var iskold og askegrå i ansigtet. Læberne var helt blå, fortæller Karen Margrete.

Som konsekvens af hjertestoppet er Frede nu blevet iltpatient og får ilt via slanger 24 timer i døgnet. Kroppen er dog stadig frisk nok til at klaske ud efter de fluer, der sætter sig på hans ben.

Når han skal nogen steder, er de nødt til at tage flasker med ilt med sig. Det lader sig dog gøre.

Katrine er også begyndt at besøge sine bedsteforældre igen efter at have været lidt påvirket af hændelsen i starten.

- De første uger efter det, havde jeg svært ved at tage hjem til dem. Nu går jeg ikke længere rundt og er så nervøs, for han har fået det bedre, siger hun.

Takket være Katrine kunne hendes bedsteforældre 1. juni fejre guldbryllup sammen.