Floorball

Basim for fuld styrke

Helt ungt publikum sang med på velkendte popsange

Basim var særdeles populær hos det meget unge publikum i Brønderslev Hallen, og der blev skrålet med på hans velkendte popsange og ikke mindst vindersangen fra Melodi Grand Prix.Foto: Henrik Louis
Basim var særdeles populær hos det meget unge publikum i Brønderslev Hallen, og der blev skrålet med på hans velkendte popsange og ikke mindst vindersangen fra Melodi Grand Prix.Foto: Henrik Louis

Opdateret kl. 10:54

BRØNDERSLEV: Lydniveauet var pænt højt sådan en lørdag eftermiddag i Brønderslev Hallen til det landsdækkende show, Pop&Power, men det bekom de omkring 200 helt unge publikummer rigtig fint, da nummer et og to fra Dansk Melodi Grand Prix, charmerende Basim og Rebekka Thornbech, gav den gas og fik hele hallen til at synge med på deres velkendte numre.

Især Basim var populær hos de 10-15 årige i hallen, og stort set alle sang med på Grand Prix-vinderen, ”Cliche Love Song”, som han i øvrigt sang ind på en niendeplads ved Eurovisionens Melodi Grand Prix 2014.

Der blev sunget, danset og råhygget til den store guldmedalje hos det unge publikum, og enkelte voksne havde også dristet sig med i de unges selskab til en eftermiddag baseret på bevægelse, samvær og sund kost.

Tilbage i februar havde floorballklubben Vendsyssel Hot Shots succes med et tilsvarende arrangement i Brønderslev Hallen, og derfor var klubben ikke betænkelig ved at hoppe med som aktiv medspiller igen.

- I vinterferien havde vi 5-600 unge publikummer med til showet, der primært er for skoleelever men som alligevel rammer ganske bredt, siger floorballformand Jeppe Bisgaard.

- På forhånd havde vi via sponsorer solgt omkring 300 billetter, så selv om fremmødet lørdag var noget skuffende, holder vi økonomisk skindet på næsen.

Floorballklubben vil nu evaluere på arrangementet og derefter overveje, om der fortsat skal bruges kræfter på at være med i Pop&Power, som man igen har mulighed for at hente til Brønderslev til februar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden