Fodbold

Batman-forsvarer spilleklar for AaB

En brækket næse afholder ikke Rasmus Thelander fra at spille mod Brøndby

AaB's sidste træning før kampen mod Brøndby. Foto: Sarah Würtz
AaB's sidste træning før kampen mod Brøndby. Foto: Sarah Würtz Foto: Sarah Würtz

AALBORG: Mod AC Horsens i torsdagens pokalkamp blev Rasmus Thelander sparet på grund af en brækket næse. Nu har han fået en specialdesignet maske og er klar til at stoppe Brøndbys angribere i søndagens kamp i Aalborg.

I en hovedstødsduel med Andreas Cornelius brækkede han næsen i AaB’s hjemmekamp mod FCK for to uger siden. Da han efter AaB’s kamp i sidste uge mod FCM fik tjekket næsen, viste det sig, at den var brækket flere steder, hvorfor han nu spiller med maske.

- Det generer mig ikke. Den er lavet godt, og jeg har et fint udsyn. Så det bliver ligesom alle andre kampe, lyder det fra midterforsvareren.

Han ser frem til at spille på et udsolgt NORDJYSKE Arena.

- Det bliver en spændende kamp. En rigtig fed kamp tror jeg, med et fyldt stadion, siger Rasmus Thelander.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden