Badminton

BBC fylder 75 år

Reception, fester og masser af badminton

Badmintonstjernerne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen gæster Brønderslev Badminton Club på lørdag - de spiller mod klubbens medlemmer og giver siden opvisningskamp. 	Arkivfoto
Badmintonstjernerne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen gæster Brønderslev Badminton Club på lørdag - de spiller mod klubbens medlemmer og giver siden opvisningskamp. Arkivfoto

BRØNDERSLEV: Brønderslev Badminton Club (BBC) fylder 75 år i år.

Jubilæet fejres med reception, opvisningskampe og fester i den kommende weekend i klubbens lokaler og hallen på Nordens Allé.

Lørdag mellem klokken 12 og 16 er der reception med taler og opvisningskampe og historisk udstilling, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse i klubbens billed- og tekstarkiver og se gamle rekvisitter. I anledning af jubilæet er der også lavet jubilæumsskrift.

BBCs formand for seniorafdelingen Quinten van Dam, holder den officielle tale som repræsentant for klubben, og herefter vil borgmester Mikael Klitgaard overbringe kommunens lykønskning.

Efter de officielle taler går klubbens medlemmer til nettet for at give badmintonstjernerne Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen kamp til stregen - og senere vil badmintonstjernerne spille opvisningskamp. Der vil også være mulighed for at få spillernes autografer

BBC byder på godt til gane og mave i klubhuset.

Lørdag aften holder klubbens voksne medlemmer jubilæumsfest i klubhuset og fredag aften mellem klokken 18 og 22 fester klubbens ungdomsmedlemmer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden