Badminton

BBC runder fint grundspil af

Badmintonklubben BBC møder Ikast på lørdag i spændende dyst

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Per Kolind, phone

BRØNDERSLEV: Der er linet op til en tæt og spændende dyst, når Brønderslev Badminton Club lørdag eftermiddag møder Ikast i 2. division i holdturneringen i badminton i Hedegårdshallen i Brønderslev.

Der er tale om den sidste match i grundspillet, og det er en rigtig nøglekamp, da Ikast med en sejr i Hedegårdshallen, kan bringe sig helt op på en andenplads og samtidig sende BBC fra en tredjeplads ned på en sjetteplads.

Vinder hjemmeholdet kan det omvendte scenarie finde sted.

Inden kampen er BBC nummer tre i rækken med 11 point, mens Ikast følger lige efter med 10 point.

Med kampens store vigtighed in mente håber spillerne fra BBC på lokal opbakning til matchen.

Gå til relaterede emner

Forsiden