Badminton

BBC spiller sidste oprykningskamp

I dag, lørdag, tager Brønderslev Badminton Club til Ikast. Matchen er den sidste i oprykningsspillet til 2. division.

Arkivfoto
Arkivfoto

- Det er en match, som vi helst vil vinde, da vi ønsker at slutte som ubesejret i denne sæson. Da BBC har sikrede sig oprykning i sidste spillerunde, kan BBC spille matchen i Ikast uden nerver og forhåbentlig afslutte sæsonen med maner, fortæller holdleder Poul Lønbro. - BBC er placeret på førstepladsen med 15 point, mens Ikast er nr. to med 14 point. - Da Triton er placeret på tredjepladsen med 11 point, skal Ikast have ét point mod BBC, for at være helt sikre på, at kunne følge BBC op i 2. division. - Triton skal til Svendborg, men Triton skal være mere end heldige, hvis det skal lykkedes Triton at vinde med 8-5 eller mere, som ubetinget er en nødvendighed, hvis Triton skal indtage andenpladsen, som vil give en oprykning. Samtidig skal Ikast tabe med mindst 8-5 til BBC. Når BBC's førstehold vender hjem fra matchen i Ikast i aften, er der arrangeret oprykningsfest i klubhuset.

Gå til relaterede emner

Forsiden