Beatles-kopier til Skovsgård
Kom med i The Beatles Revival's tidsmaskine tilbage til Liverpool i 1960'erne, når bandet giver koncert på Skovsgård Hotel lørdag 7. april.
Oplev en illusion af, at det er de rigtige Beatles, som står på scenen, opfordrer Karsten Højen fra Brovst Musikforsyning. - Bandet et er hjemmehørende i Prag og er blandt de få tributebands, som udover succes i hjemlandet også har formået at skabe sig popularitet på internationalt plan. Bandet gør i sjælden grad meget ud af detaljer. Ikke kun hvad angår musikken, men også med hensyn til brugen af originalt udstyr, scenekostumer, sceneopstilling og koreografi.