Beboer vågnede i røgfyldt stue
Mand fik ilt af brandfolk og blev kørt på sygehuset fredag aften
HALVRIMMEN: Det lykkedes en beboer på Aalborgvej i Halvrimmen at komme ud af sit hus, før det var for sent i forbindelse med en brand fredag aften.
Beboeren var faldet i søvn, og da han vågnede, opdagede han, at der var kraftig røg i huset.
Han skyndte sig ud og ved hjælp af familie, som boede tæt på, fik han slået alarm, så Beredskabet i Jammerbugt Kommune kunne tage sig af branden.
Brandfolkene gav manden ilt, fordi han var påvirket af den megen røg, og ambulancefolk fortsatte behandlingen og tog manden med til på sygehuset til observation for røgforgiftning, fortæller Niels Nygaard, indsatsleder ved Beredskabet i Jammerbugt Kommune.
En lille del af stuen var brændt, men der skete ikke store skader på selve bygningen. Skadesservice blev tilkaldt for at gøre rent, da en del af huset havde fået sodskader, tilføjer indsatslederen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.