Beboer vågnede ved røg: Stuehus udbrændt
Det var formentlig gløder fra en brændeovn, der startede voldsom brand i stuehus ved Hanstholm
Opdateret kl. 10:47
RÆHR: Et stuehus på en landejendom på Hedegårdsvej i Ræhr ved Hanstholm udbrændte natten til fredag.
Det var husets beboer, der selv slog alarm omkring klokken 03, da han vågnede og lugtede røg i huset.
Da Thisted Brandvæsen ankom til stedet, var stuehuset overtændt, og først klokken 05 havde brandfolkene nedkæmpet flammerne og kunne gå i gang med efterslukningen, forrtæller indsatsleder Rasmus Tollak Evaldsen.
Omkring klokken 08 kunne brandvæsenet så begynde at pakke sammen. Tilbage af stuehuset er stort set kun ydermurene og et par rum, der er total vandskadet, oplyser indsatslederen.
Det er formentlig gløder fra en brændeovn, der har startet branden.
Ingen personer kom til skade ved branden
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.