Beboere larmer over vindmøller planer

Nybyggede kvarterer i det vestligste af Hjørring by går til modstand over placering af tre kæmpemøller, fordi de frygter lavfrekvent støj i deres boliger

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HJØRRING:Modstanden mod placeringen af tre kæmpevindmøller mellem Gjurup, Sdr. Harritslev og Hjørrings vestligste bydele breder sig som ringe i landskabet omkring møllerne, hvor beboere især er bekymret over lavfrekvent støj.

I pinsen stak 12-14 bekymrede borgere hovederne sammen for at drøfte møllerne, som de føler halvvejs er ved at blive lusket igennem den politiske beslutningsproces.

- Møllerne er blevet præsenteret som vindmøller ved Gjurup, men det kan også komme til at påvirke os, siger Stine Fagernæs fra Kildebjergvej, som sammen med manden Rasmus Fagernæs tog initiativ til mødet.

Her kom der repræsentanter fra blandt andet de nye boligkvarterer i den vestligste del af Bagterp og Høngårds Ager samt Gjurup og omegn.

- Jeg har på det seneste talt med rigtig mange mennesker, der synes det er galimatias at placere møllerne det sted. Man kan være for eller imod vindmøllerne, men de der 150 meter høje vindmøller blokerer for al byplanlægning i den vestlige del af Hjørring, udtaler Rasmus Fagernæs.

Vibeke Stensgaard fra Løkkensvej ved Gjurup har længe fulgt projektet.

- Da jeg først hørte om møllerne skulle de stå i en lavning, hvor jeg tænkte at de ikke vil være så synlige. Nu skal de stå på en bakkekam, hvor der ingen forhindringer er til at tage lyden fra vingernes susen. At jeg bor ved en stærkt befærdet vej kunne jeg beplante mig fra, så der ikke er så megen støj. Det kan jeg ikke i forhold til møllerne, understreger hun.

Hun forstår heller ikke princippet i, at så store møller skal op en km fra byskiltet til Vendsyssels største by:

- Bekymringen er stor. Man gambler med en stor del af Hjørring. Vi ved for lidt om, hvordan støjen fra møllerne påvirker.

Rundt med klageskrivelse

Rasmus Fagernæs oplyser at han også har kontakt med boere fra andre områder end dem, som vil være med i en klage til kommune.

- Vi kommer til at larme ekstremt meget i den kommende tid.

Lokalplanen for vindmøllerne er i høring indtil onsdag 5. juni,

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.