Beboere reddede skov fra brand
Areal på godt 1.000 kvadratmeter brændt ved Vestbjerg - skov reddet
Opdateret kl. 17:17
VESTBJERG: Fire beboere med skovle og en branddasker reddede lørdag eftermiddag et skovareal ved Vestbjerg fra at blive flammernes bytte.
Med tre skovle og en branddasker gik de til angreb på en naturbrand, som den ene af mændene dog selv var skyld i.
Han havde nemlig forladt et bål, som han havde antændt, uden at sikre at det var helt slukket.
- Derved var der gået ild i mos, græs og småpinde, som lå på jorden, og et areal på omkring 1.000 kvadratmeter var brændt, fortæller indsatsleder Søren Korsgaard, Nordjyllands Beredskab i Aalborg.
Han roser de fire beboere for hurtig aktion og for, at det lykkedes dem at stoppe branden lige før den fik fat i et skovareal, der grænsede op til det brændte areal.
- Der hvor solen får effekt, der er naturen meget tør, så folk skal være meget påpasselige, hvis de tænder et bål. Det lærte beboeren fra Vestbjerg på den hårde måde i dag. Heldigvis tog han sammen med de tre andre selv kampen op med ilden, siger Søren Korsgaard.
- Havde ilden først fået fat i skoven, kunne det have udviklet sig skidt, siger indsatslederen.
Nu blev skaden begrænset til de cirka 1.000 kvadratmeter græs.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.