Thisted

Bechmann er tilbage på Lerpytter med ny karriere

Peter Bachmann holdt tirsdag første træning i sit nye job som træner for Thisted FCs andethold

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Peter Bechmann startede tirsdag i sit nye job som træner for Thisted andethold. Foto: Diana Holm

THISTED:For knap et år siden blev Peter Bachmann hædret efter sin afgang som spiller på Thisted FCs førstehold, og hans tilhængere nåede kun at begræde hans afgang i knap et år, før den levende Thy-legende igen sagde ja til at få sin daglige gang på Lerpytter, men denne gang foregår de magiske øjeblikke på sidelinjen, hvor han sammen med assistenttræner Peter Stephansen skal lede TFCs næstbedste hold i serie 1.

- Efter at have været fraværende i et år må jeg jo nok sige, at jeg savnede den daglige gang på Lerpytter. Jeg brugte lidt tid på at tænke over det, og siden jeg i efteråret accepterede tilbuddet, har jeg fundet ud af, hvor meget jeg faktisk glæder mig til at komme i gang med min nye rolle, fortæller den nytiltrådte træner, der aldrig officielt har haft en trænerpost.

- Der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at drage fordel af mit samarbejde med Peter Stephansen. Han har været her i over otte år nu og kender til det hele, og jeg kender jo ikke engang de officielle regler om dimensionerne for en fodboldbane, griner Peter Bachmann, mens han kigger udover sin første træningssession i førersædet, der blev holdt ved standerhejsningen tirsdag aften.

Kvindernes vej til 1. division er banet med regelændring

Tirsdag aften startede også Thisted FCs bedste kvindehold træningen op igen, og der er sket spændende ændringer i truppen. Regin Iversen, der for to år siden bragte selvsamme hold op i kvindeserien - hvilket på daværende tidspunkt skete for første gang i 10 år - er igen at finde i trænersædet efter Gotfred Schmidts afgang i efteråret. På spillerfronten har Thisted FC kunnet drage fordel af Koldby/Hørdums nedlagte førstehold på kvindesiden. De fire profiler Jannie Bach, Malene Blaabjerg, Maren Kjeldsen og Simone Hedegaard er skiftet til de blå- og hvidstribede. Desuden har den tidligere 3F-ligakyndige Team Viborg-profil Birgitte Andersen fundet fodboldstøvlerne frem igen og vil i foråret være at finde på Regin Iversens holdkort.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden