Bedding lever af norske kunder

75 procent af anløbene til Vestkajens Maskinværksted er fiskebåde nordmænd sejler sydpå til reparation.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Beddingen ved Vestkajens Maskinværksted er et populært anløbssted, når norske fiskere skal have repareret eller lavet vedligeholdelse på deres fiskebåde. Faktisk er norske både årsag til 75 procent af de mellem 300 og 350 årlige anløb til virksomheden på Hirtshals Havn. - Jeg er glad for, at vi fandt den her niche, for ellers havde det nok ikke set så godt ud med Hirtshals Maskinværksted. Vi kan ikke leve af de fiskebåde, der er tilbage i Hirtshals. Men de danske fiskere er glade for, at der stadig er den service i byen, siger direktør Tonny Jensen. Hirtshals Bedding er en del af maskinværkstedet. Dobbelt antal medarbejdere Siden den første norske fiskebåd Piraja fra Flekkerøy ved Kristiansand i 1996 sejlede ind i Hirtshals Havn er antallet af kunder stillet og roligt vokset. Det samme er antallet af medarbejdere, som i samme periode er vokset fra 12 til nu 24. - Kort tid efter Piraja første gang var inde til os var der nogle unge kolleger, som var uheldige med at deres spil brækkede ned, mens de var ude på havet og fiske. Pirajas skipper sagde, de kunne sejle til Hirtshals. De lånte noget hydraulikværktøj til at reparere det gamle spil, mens vi lavede et nyt til dem. Siden har de været flinke til at fortælle om os i Norge, så der flere og flere fiskebåde herned, fortæller Tonny Jensen. Maskinværkstedet er specialister i at udskifte, reparere og renovere motorer, men laver også stålarbejder, hydraulik og dæksler. Og Tonny Jensen tilføjer: - Vi er efterhånden blevet så dygtige til at samarbejde på havnen, at vi kan stampe hvad som helst sammen til kunden. Norske beddinger forsvinder En væsentlig årsag til at norske fiskebåde sejler til Danmark for at komme på bedding er dog, at fra Karmøy og sydpå langs den norske sydkyst findes der næsten ikke længere er den slags bedding tilbage. - For mange af de maskinværksteder og elektrikere, der var baseret på fiskeri, kommer der ikke nye ejere ind, når de gamle går på pension. Fokus er rettet på olieindustrien. Så vores største konkurrenter er ikke i Norge, men i Hanstholm og Thyborøn. Og der har vi den store fordel, at de kan sejle hertil op til en weekend, og nemt tage en færge tilbage til Norge, oplyser han. Maskinværkstedet i Hirtshals Havn kan tage skibe op til maksimalt 600 tons. Og når der er travlhed, kan der være 5-6 større både på beddingen samt to joller i et jolleløb. Andre norske kunder Desuden ligger enkelte både ved kaj under reparation ligesom slæbebåden Tug Frier fra Kragerø gør det i øjeblikket. Den norske slæbebåd skal have en større opgradering, inden den om en måneds tid stikker til søs med kurs mod farvandet sydvest for Larvik Tug Frier er et eksempel på, at maskinværkstedet har andre kunder i Norge end fiskeskippere. Således har Tonny Jensen i en årrække haft ejeren af et par asfalttankskibe som fast kunde. Da avisen besøger virksomheden på havnen ligger der foruden Tug Frier tre danske både på bedding. Tre både er trukket op på beddingen, og de er danske. - Perioden fra 20. januar og et par måneder frem plejer at være den periode, som er mest død. I år har det dog været rimeligt, og der har været en del norske anløb. I maj måned kommer mange her for at blive kølhalet, og somme tider har vi været oppe på at have 10 ekstra mand, som vi lejer, forklarer Tonny Jensen. Fik svirp af krisevinden Der var dog et par år, hvor der ikke var så travlt. - Det gik også nedad for os i 2009 og 2010 på grund at den finansielle krise, der også ramte fiskeriet. Vi har dog set det blomstre op igen sidste år. De norske fiskere er ikke kede af at investere i deres fartøjer. Det mærker vi, og heller ikke i den danske flåde ser det så slemt ud, som det har gjort, lyder hans vurdering.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.