Bedre mobildækning i sommerhusområde

Til foråret får sommerhusejere og gæster på Saltum Strand hul igennem fra mobiltelefonen

Til foråret opstiller Telenor en 40 meter høj mobiltelefonmast på Saltum Strandvej. Det vil give både sommerhusejere og strandgæster langt bedre mobilforbindelse. Arkivfoto: Bent Bach

Til foråret opstiller Telenor en 40 meter høj mobiltelefonmast på Saltum Strandvej. Det vil give både sommerhusejere og strandgæster langt bedre mobilforbindelse. Arkivfoto: Bent Bach

JAMMERBUGT:Til foråret står en 42-45 meter høj mobilmast klar på Saltum Strandvej - nærmere bestemt på nummer 178, hvor der i forvejen ligger et Stofa-skur med fibernet. Masten kommer til at forbedre den meget dårlige mobiltelefondækning, der i sommerhusområdet og på stranden dramatisk.

Mange af sommerhusejerne har i dag fastnettelefoner for at kunne holde sig i forbindelse med omverdenen. Det fortæller formand for Grundejerforeningen Kvansletten, Erling Mikkelsen fra Aalborg.

- Mobilsignalet er helt håbløst. Vi render rundt for at finde et sted med signal, og så ryger forbindelsen. Det er rigtig skidt - også for de mange turister, der kommer på stranden. Der kan jo blive brug for katastrofehjælp, siger formanden.

Flere sorter huller

I maj sidste år undersøgte Jammerbugt Kommune mobildækningen, og området ved Saltum Strand sprang sammen med blandt andet Gøttrup, Øland og Gjøl i øjnene som havende elendig dækning.

- Det tog vi fra Jammerbugt Kommune en dialog med teleselskaberne om. Vi argumenterede med, at Saltum Strand er et stort sommerhusområde med mange gæster på stranden om sommeren, og at der her burde være en bedre dækning. Det lykkedes heldigvis at få Telenor med på idéen. De kunne også se på deres dækningskort, at der er noget om snakken, siger Noel Mignon fra jammerbugt Kommune.

Ifølge Telenor vil der være mobildækning to til to en halv kilometer på hver side af nedkørslen til stranden. Selskabet gør dog opmærksom på, at der altid kan være forhindringer i terrænet, som kan svække signalet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.