Bedste resultat i 10 år i Dagli' Brugsen

Omsætning øget med 700.000 kroner

Dagli’ Brugsen i Gærum var i 2013 tæt på at lukke. <i>Peter Broen</i>

Dagli’ Brugsen i Gærum var i 2013 tæt på at lukke. Peter Broen

GÆRUM:Måske skal Gærum, lidt uden for Frederikshavn, fremover kaldes Smilets By.

For hvis du kører gennem byen med de cirka 600 indbyggere, vil du se borgerne vifte stolt med smilerynkerne.

Grunden er, at Dagli’ Brugsen lige har haft generalforsamling, hvilket lyder dræbende kedeligt.

Bedste resultat

Men hvis vi tilføjer, at Brugsen kom ud med det bedste resultat i 10 år, får piben en anden lyd.

Omsætningen steg sidste år med 700.000 kroner, hvilket giver et overskud på 158.000 kroner, mens egenkapitalen nu er på en halv million kroner.

Tæt på lukning

Resultatet skal ses i lyset af, at Brugsen var millimeter tæt på en lukning i 2013, hvor hverdagen bød på en betændt kassekredit og en egenkapital på nul.

Men borgerne bakkede også op dengang og samlede en halv million kroner sammen.

I årene herefter skulle byen så bevise, at man virkelig ønsker en dagligvarebutik.

Men nu føler formanden for Dagli’ Brugsens bestyrelse, Finn Mejlvang Christensen, endelig, at der i den grad er kommet ro i maven.

- Vi kan jo næsten måle alt, og vi kan se, at der er endnu flere borgere end tidligere, der handler i Gærum. Uden denne opbakning gik det ikke, siger Finn Christensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden