Befrielsen markeres i tre kirker
Levende musik og levende lys.
BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND: Tre kirker - Mylund, Melholt og Dronninglund - markerer i morgen Danmarks Befrielse.
I Mylund Kirke bæres fanerne ind klokken 20.30 og spejdernes og hjemmeværnets faner står vagt under gudstjenesten, der byder på levende lys og smuk musik. Sanger Peter Schaksen og kirkens kor medvirker. Efter gudstjenesten er der kaffe.
I Dronninglund kirke begynder befrielsesgudstjenesten klokken 20. Sopranen Gitte Engen medvirker med sang og med udstilling af sin kunst. Alle byens foreninger er inviteret til at deltage med faner.
I Melholt Kirke begynder befrielsesgudstjenesten klokken 10.30 i en pyntet kirke. Her venter levende musik, sang og stille bøn og læsninger ved forskellige borgere fra Melholt. Der vil efterfølgende være et let traktement i forsamlingshuset.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.