Bekymringer er medskyldig i, at unge i Nordjylland bøvler med søvnen

Unge i Nordjylland får sværere og sværere ved at sove. Mange mener, at vores elskede elektroniske medier har en finger med i spillet, men meget tyder også på, at bekymringer frarøver unge deres skønhedssøvn

Pres, forventninger og bekymringer holder unge vågne om natten.

Pres, forventninger og bekymringer holder unge vågne om natten.

”Hvad pokker, sidder du og sover!?”

Du vågner med et spjæt. Lidt forvirret. Ser dig omkring og fanger din kærestes, mors eller vens utilfredse ansigtsudtryk. Du faldt i søvn til filmen. Det var ikke meningen. Du blev bare træt. Det er så typisk. Når du ikke skal, så kan du. Næsten ufrivilligt lukker øjnene i. Og når du ikke kan, så skal du.

Lige så snart klokken slår 23:00, og du planter hovedet på puden, så sker der intet. Først er det bare lidt irriterende. Du ligger og fortæller dig selv, at nu skal du slukke for tankerne og bare slappe af. Så stiger desperationen i takt med, at timerne går, og til sidst har du bare helt glemt, hvordan det egentlig er, man sover.

Måske oplever du bare, at der går lidt mere end de 20 til 30 minutter, der maks må gå, når du skal falde i søvn. Eller måske falder du faktisk i søvn, men vågner i løbet af natten eller tidligt om morgenen. Det kan også være, du bare sover så let, at du faktisk føler, du har været ved konstant bevidsthed.

Søvnbesvær har mange ansigter, ligesom vi selv har, alt efter hvor meget skønhedssøvn vi får. Og selvom søvnen er biologisk betinget for os alle, så stiger søvnløsheden hos danskerne. Ifølge sundhedsstyrelsen er der 642.000 danskere, der bøvler med søvnen.

Hvornår lider man af søvnløshed?

Medicinsk skal man mere end tre gange om ugen - igennem tre måneder - have ind-og gennemsovningsproblematikker

Hvis man spørger, om de er tilfredse med deres søvn, og om de vågner op friske og veludhvilede, så er det halvdelen af danskerne, som i de undersøgelser siger, at de ofte ikke er tilfredse med deres søvn. Og en stor andel er unge. I 2017 fandt Danskernes Sundhed ud af, at 39,6 procent af unge mellem 16-24 år i Nordjylland havde været ramt af søvnbesvær inden for de seneste 14 dage. Af de 25-34-årige i Nordjylland var det hele 40 procent.

Mobilen begrænser den gode søvn

Mange af os unge har en ubetinget stor kærlighed til vores mobiltelefon, og vores massive brug af den bliver også tit koblet sammen med søvnløshed. Der er nemlig, i et studie foretaget af Nicola Hughes og Jolanta Burke fra School of Psychology i London, fundet en sammenhæng mellem brugen af elektroniske medier op til sengetid og en forringelse af søvnen.

Søvnekspert Mikael Rasmussen vejleder dagligt både unge og ældre, der slås med at sove optimalt. Han er slet ikke i tvivl om, at især telefonen spiller en stor rolle i unges søvnproblemer, selvom han samtidig understreger, at det er svært at pege på en egentlig årsagssammenhæng.

- Masser af undersøgelser viser, at hvis du sidder med smartphones, iPads eller lignende, lige inden du går i seng, så nedsættes din melatoninudskillelse, som er meget vigtig.

Melatonin er det hormon, der dannes i koglekirtlen i hjernen, og er med til at regulere vores døgnrytme og vores søvn, og som udskilles, når det bliver mørkt. Derfor går vi trætte i seng. Får vi derfor for meget lys i øjnene fra vores medier, så påvirker det vores melatoninudskillelse.

- Og derved påvirker det også din indsovning og din kvalitetssøvn. Medierne er simpelthen søvnhæmmende, fortæller søvnekspert Mikael Rasmussen.

Men faktisk kan du imødekomme ret meget, hvis du aktiverer det blå filter hen ad aftenen, og hjerneforsker med speciale i søvnens biologi, Birgitte Rahbek Kornum, fortæller, at hvis man gør det, så er der faktisk intet i vejen for, at du bruger hele aftenen med din store kærlighed.

- Man skal bare være meget bevidst om, hvad man bruger sin telefon til. Hvis man laver noget på sin telefon, der giver en stress, så er det stadig dårligt for søvnen, selvom der ikke er noget lys. Og det kan godt være, man synes, det er afslappende med Facebook, men det er lige indtil, man ser et eller andet, som gør en sur eller misundelig, og så er man alligevel blevet lidt oppe at køre over det, fortæller hun.

Hovedpersonen i Harry Potter

Timothy Blakey fra Aalborg er 30 år og har lidt af søvnbesvær i 22 år.

Ja, du regner rigtigt. En livlig fantasi og et uendeligt tankemylder har holdt ham vågen, siden han var otte år.

- Mit problem er, at jeg ikke kan holde op med at tænke. Det startede bare som en livlig fantasi, fortæller han.

Inden det bevægede sig over i at være større bekymringer som dem, mange af os selv kender, var det en vild fantasiverden, der udspillede sig i Timothys hoved. For hvad nu hvis det var ham, der var hovedpersonen i Harry Potter? Hvordan ville han så svinge tryllestaven i kampen mod you-know-who?

Søvnløse danskere

Det anslås, at 642.000 danskere lider af søvnproblemer

En livlig fantasi der gjorde det mere og mere problematisk at stå op og leve det knap så svinge-med-tryllestave-liv, som samfundet forventer.

- Det blev rigtig svært for mig på efterskole at stå op klokken syv til morgenmad, men det var først, da jeg kom på gymnasiet, at jeg så det som et reelt problem. Og så var det først flere år senere, da jeg gik på lærerseminariet, at jeg rent faktisk gik til lægen med det.

Timothy var træt. Rigtig træt. Det konstante underskud af søvn satte sine dybe spor i hverdagen, hvor gymnasiet blev gennemført med dårlige karakterer, og hvor han måtte droppe ud af to videregående uddannelser.

Sover vi ikke, så slukker hjernen

Og at Timothys skole-og studietid har været præget af koncentrationsbesvær, og hans beslutninger om at droppe ud er en helt naturlig konsekvens af søvnmangel. Birgitte Rahbek Kornums forklaring på hvorfor vi sover, og hvad der sker, når vi ikke gør, siger det hele.

- Vi sover, fordi hjernen har brug for søvn. Hvis hjernen ikke får sin søvn, holder den op med at fungere helt så godt. Så husker vi dårligere, siger hun og fortsætter.

- Selv lidt søvnmangel, hvis vi bare sover en time for lidt, giver dårlig reaktionshastighed, dårlig koncentrationsevne, dårlig evne til at overskue komplicerede situationer og til at reagere hensigtsmæssigt. Både hjernen og kroppen hviler hele tiden, når vi sover. Søvn er også godt for kroppen, men det er især fordi, søvn er godt for hjernen, og hjernen styrer kroppen. Alle de gode effekter som hjernen har, på for eksempel immunforsvaret, forsvinder, hvis man ikke får sovet nok, så kommer ens immunforsvar til at fungere dårligere, fortæller hun.

Man regner med, at vi som voksne og unge voksne i gennemsnit skal sove 7,5 timer hver nat, hvor det hos unge mennesker er mellem otte og ni timers søvn. Skræmmende nok får 30 procent af unge mennesker under syv timers søvn på en hverdag.

Og måske sidder du nu og tænker, at du klarer dig fint med seks timer per nat. At du ikke behøver mere end det, og at du klarer dit arbejde eller studie fint. Det gør du måske også. Men det er noget, du tror, fordi der altså er en ting, der er røget i svinget.

Din selvindsigt.

- Det er noget af det interessante, som sker. Søvnmangel går ud over hjernen, og det er meget fint vist i nogle studier, at selvindsigten ryger, når man sover seks timer pr. nat i en periode. Faktisk er det aldrig målt på et menneske, at vedkommende kunne nøjes med seks timers søvn, uden at man kunne måle en forringelse. Alle man har målt på, har man kunne se, at seks timer er for lidt, fortæller Birgitte Rahbek Kornum.

Så vi kan ikke selv mærke, at der rent faktisk er sket en forringelse med os, når vi sover for lidt.

- Og det betyder jo, at man ikke kan mærke, at det går skidt, og man tror, at det går da meget godt. Og så tænker man, at man kan blive ved med det, tilføjer hun.

En helt normal hverdag med søvnproblemer

Hverdagen for Andreas Keskin på 25 fra Aalborg kører som smurt med studie, studiejob, crossfit fem dage om ugen, og i de fleste weekender DJ’er han den på steder som Stygge i Aalborg og Lala i Aarhus.

Hvad der ikke kører som smurt er søvnen. Andreas er nemlig konstant i en til halvanden times søvnunderskud. Noget, du måske ikke helt synes hænger sammen med den fart, han har på. Men når han skal sove, er det svært at falde ned.

- Jeg går i seng, og så har jeg den dårlige vane, at jeg ligger med min mobil, og så sætter jeg uret og ligger den på natbordet. Så lukker jeg øjnene og prøver at sove, men jeg ligger som regel en time i hvert fald.

Andreas gør sig klar til at gå i seng, så han ligger klar til at sove klokken 22:30 og derfor har mulighed for mange gode timers søvn, inden uret ringer 6:45 næste morgen.

Men der er for meget, der fylder, til at Andreas bare kan lukke øjnene i og forvinde væk.

- Jeg ligger og tænker. Jeg tænker på projekter for resten af ugen, ting jeg mangler, ting jeg ikke er i bund med, ting jeg skal nå at have gjort. Eller lige pludselig får jeg nogle ideer. Jeg lå og tænkte mit praktikophold igennem, fordi jeg havde lært en ny teori på studiet, og så var det lige der, det poppede op i hovedet, hvordan jeg kunne bruge det. Det kan også være alt muligt andet, ting jeg skal have nået at have gjort, siger han.

Andreas fortæller, at det er, når han ligger i sengen, at han giver sig selv og sit hoved lov til at tænke.

- Ting, jeg ikke har givet mig selv tid til at tænke over. Det er ikke en evaluering af i dag, jeg tænker på, men mere hvad skal der ske nu, hvad mangler jeg, har jeg overset noget? Mangler jeg at gøre noget færdigt? Når man ligger og tænker på, at man ikke er i mål med nogle ting, så er det jo en eller anden form for stressfaktorer, der er der.

Søvnløse unge nordjyder

En undersøgelse fra 2017, foretaget af Danskernes Sundhed, viste, at 39,6 procent af unge mellem 16-24 år i Nordjylland havde været ramt af søvnbesvær inden for de seneste 14 dage. Af de 25-34-årige i Nordjylland var det hele 40 procent.

24-36 timers døgnrytme

Hvor det førhen var fantasiverdener, der holder Timothy vågen, er det som med Andreas i dag blevet til bekymringer og tanker, der endeligt får lov til at strømme frit.

- Nu handler det meget om min fremtid, jeg tænker meget langt ud i tiden, hvad der skal ske med min uddannelse og så videre.

Og det er endda, selvom at Timothy forsøger at leve et normalt liv ved siden af. Han har nemlig besluttet, at søvnløsheden ikke må få lov til at overtage hans hverdagsliv – mere end den allerede har. Derfor bliver sengetiderne stadig passet, selvom hjernen på ingen måde melder klar.

- Jeg føler ikke, at min hjerne bliver træt og søvnig. Hvis jeg normalt vågnede klokken otte og har en normal dag med morgenmad, middagsmad og aftensmad, går jeg i seng mellem klokken 22 og 24, men jeg føler mig ikke træt. Jeg kan ligge vågen til klokken fem, seks eller syv om morgenen, og så kan jeg føle, at nu er jeg træt, og nu skal jeg sove. Men det kan jeg ikke, for jeg skal på arbejde eller i skole om en time.

- Så er jeg nødt til at holde den der 24-36 timers døgnrytme kørende, og så kan jeg så lægge mig til at sove klokken seks om aftenen og så vågne op mellem syv og otte om morgenen igen og så køre den samme rytme, fortæller han.

Andreas' søvnbesvær påvirker dog ikke ham i så slem en grad, at han ikke kan fungere optimalt.

- Jeg har det egentlig fint til hverdag, men jeg kan godt mærke, at det på de sene timer nede til crossfit er hårdt motivere mig selv, fordi jeg er træt i hovedet. Jeg føler ikke, at min krop går og er træt. Jeg kan også mærke med træning og skole, at jeg godt mentalt kan være med i det. Jeg er bare opmærksom på, at jeg har svært ved at falde i søvn og sover dårligt nogle dage. Det er ikke sådan i skolen eller til crossfit, at jeg ikke kan holde fokus, når jeg sidder og læser, eller vi diskuterer, fortæller han.

Bekymringer gør unge søvnløse

Hos Headspace i Aalborg taler psykologstuderende dagligt med unge mennesker i alderen 12 til 25 år, der har behov for nogle at tale med, og her oplever de også, at unge kommer ind med søvnproblemer, fortæller Line Brix Madsen, som er centerchef.

- Uden at det er noget, jeg har noget måling eller tal på, så synes jeg, det er et genkendeligt billede for flere unge, der kommer herind. Når der er noget, der fylder og trykker, så får det også betydning for ens søvnmønster. Når man ligger på puden og kommer i ro, så er det der, bekymringerne og tankemyldret kan få frit lejde, fortæller hun.

Lige præcis som Andreas oplever det.

Line Brix Madsen oplever, at unge bekymres over alt fra at skylde penge, konflikter med familie og venner til at stresse over studiet. Især sidstnævnte kan du måske genkende, for det er en ting, der virkelig påvirker mange unges søvn, medgiver Mikael Rasmussen.

- Der er altid til udløsende faktor til, at du får dårlig søvn. Der ligger et enormt pres på unge, og der stilles større og større krav til de unge mennesker i dag i forhold til, hvad de skal præstere i løbet af få årtier. Det her med, at hvis du vil noget i samfundet så skal du være dygtig. Sådan et pres påvirker helt klart unges evne til at falde i søvn. Og hvis først bekymringerne over, at man ikke får nok søvn også opstår, så begynder bolden for alvor at rulle. Hjernen begynder nemlig at kompensere for længere tids søvnmangel ved at producere mere stresshormon. Og så er vi både bekymrede og stressede, fortæller Mikael Rasmussen og fortsætter.

- Det betyder så, at der kommer nogle psykologiske mekanismer ind over, hvis vi snakker om uger, måneders søvnbesvær, så begynder folk at blive endnu mere bekymret, og så begynder de også at lægge mærke til, at de måske har hovedpine og har svært ved at koncentrere sig. Så begynder man at lægge mærke til, at man også sover dårligt. Folk begynder at sige til sig selv ‘hold da op, det bliver da en lortedag det her. Jeg kan ikke rigtig præstere’, og så bliver sengen stille og roligt associeret som fjenden og et skidt sted at være.

Og når søvnbesværet bevæger sig i den retning, så er den udløsende faktor væk, som eksempelvis presset og bekymringerne over studiet og fremtiden, og i stedet er det sengen, der bliver et dårligt sted at være for nervesystemet.

Vidste du...

At du maksimalt må ligge i sengen i 20 til 30 minutter, hvis du ikke kan sove? Derefter skal du stå op, gerne i omkring 10 minutter, før du går tilbage i seng.

Konsekvenser psykisk som socialt

Og som om det ikke var slemt nok i forvejen. Der er også langsigtede konsekvenser i forbindelse med søvnløshed. Og de er meget markante – både psykisk som socialt.

Birgitte Rahbek Kornum understreger, at hvis vi får for lidt søvn, træffer vi også dårligere valg. Det er så sikkert som amen i kirken, at vi spiser mere usund mad, fordi vi ikke kan overskue at kokkerere et lækkert og sundt måltid med underskud i søvnbanken. Og så begynder man ligeså stille at lukke ned for sit liv, tilføjer Mikael Rasmussen.

- Så orker man ikke at gå en tur, gå i fitnesscenteret eller være sammen med sin veninde, fordi man er træt. Så lukker man ned for sit liv fysisk og psykisk - og så går det stærkt. Vi kan se, at angst, stress og depression stiger helt vildt meget. I ni ud af til tilfælde med stress er det næsten altid søvnbesvær, der skinner igennem, fortæller han.

Og det er noget, som Timothy i høj grad kan genkende. Hans søvnproblemer har efterladt et stort, fedt skoaftryk i sneen.

- Det har påvirket mit forhold med kærester, at jeg ikke har gået i seng samtidigt med dem og stået op samtidigt med dem. Når de stod op, så var det der, jeg gik i seng. Jeg er blevet smidt ud af mit band to gange. De har ringet og sagt ‘vi har øver nu, hvor er du henne’ - ‘jeg er lige stået op’. Det kan de ikke bruge til noget.

Og så sker det, at man bliver anset for doven. Fordi man ikke kommer op på studiet til tiden, kan mødes med gruppen til tiden, ikke har energien til at bidrage i gruppearbejdet eller ikke dukker op, når man har øvning med bandet.

Skønhedssøvnen er ikke umulig at få tilbage

Men Timothy er ikke doven. Hvis han er noget, er det faktisk stædig som et æsel. Hans søvnløshed skal ikke få lov til at fratage ham et almindeligt liv med et godt forhold til sin kæreste, at dyrke sin musik og at være i stand til at studere det, han gerne vil. At blive til noget i samfundet. Og i livet.

Så han gik til lægen med sine problemer, og fik piller, og når de er holdt op med at virke, er han vendt tilbage, og har krævet ny medicin. Og faktisk har noget af medicinen hjulpet ham så meget, at han har kunne køre op til to år med en almindelig døgnrytme uden at tage piller mere. Indtil den gamle søvnløse vane indhentede ham igen.

Så nu er han ved at være godt træt af piller, og snart skal han en tur på søvncenteret for at få behandling. Langvarig, vedvarende behandling.

For fremtiden den skal være meget lysere, end fortiden har været. Og så kan det godt være, der stadig er bekymringer i tilværelsen, der også rumsterer ved sengetid, men det skal ikke have så stor en magt, mener han.

- Det er en af de ting, som jeg ikke vil acceptere. Det skal ikke være sådan her, at jeg ikke fungerer, som et normalt menneske gør.

Og statistisk set er det heller ikke umuligt, at han får søvnen og livet tilbage. Faktisk slet ikke. Mikael Rasmussen har nemlig gode erfaringer med sine behandlinger med patienter, der heller ikke lukker et øje.

- Jeg har behandlet alle dem, jeg har haft inde. Og jeg kan faktisk rigtig godt lide at arbejde med unge mennesker, for der er det rigtig nemt at rette dem ind og behandle dem, fortæller han.

Og samtidig understreger han også, at hvis man ligger i sengen og ikke kan sove, så er der tidspunkter, hvor man sover, selvom man ikke ved det.

"Jeg har patienter inde, der siger, at de slet ikke sover eller kun sover fire timer. Og det passer altså ikke. Så ville du slet ikke kunne stå oprejst. Søvnen er biologisk betinget, så du skal sgu nok falde i søvn på et eller andet tidspunkt", siger han med en så overbevisende stemme, der vil gøre dig til skamme, hvis du tror andet.

Så for Timothy og Andreas, og de tusindvis af danskere, der slås med søvnbesvær, er en fremtid med en dejlig, dyb søvn slet ikke umulig. Og Andreas gør, som mange af os: Fortsætter hverdagen, fordi det godt kan fungere. Og det er også Timothys drøm, der meget snart kan blive virkelighed.

- Jeg begynder forhåbentlig på universitetet igen her til efteråret, men jeg er selvfølgelig bange for, at det bliver det samme som før, slutter han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.