Røverier

Benzintank gennemfotograferet af polakker

Go-on i Skørping frygtede for røveri - og valgte derfor at tilkalde politiet.

Var det mon sådan et skilt, du ville fotografere, hvis du var på ferie i udlandet? Nej, vel? Arkivfoto
Var det mon sådan et skilt, du ville fotografere, hvis du var på ferie i udlandet? Nej, vel? Arkivfoto

Umiddelbart er det selvfølgelig ikke ulovligt at tage billeder af en benzintank. Men det er på den anden side heller ikke det mest oplagte motiv til fotoalbummet..... Det er i hvert fald, hvad både personalet på tankstationen og Himmerlands Politi tænker, efter at tre polakker i en sort Ford Fiesta-udlejningsbil tirsdag eftermiddag havde usædvanligt travlt med at gennemfotografere Go-On-tanken på Møldrupvej i Skørping. De ansatte hos Go-On frygtede - logisk nok - at der kunne være tale om forberedelser til et røveri. Mystisk sort bil Derfor valgte de for en sikkerheds skyld at alarmere politiet, som fluks sendte en patrulje af sted og sørgede for at få de mistænkelige polakker registreret i kartoteket. Mere kunne ordensmagten ikke udrette i situationen. - Men vi vil da godt advare andre, hvis de inden for de kommende dage skulle observere en mystisk, sort Avis-udlejningsbil med registreringsnummeret EG21495, lyder det fra vagthavende Preben Møller hos Himmerlands Politi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden