Beredskabet færdige med tømmeret

I alt 1500 mandetimer har Beredskabsstyrelsen Nordjylland leveret til Lyngby Strand.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vejret var fint lørdagen igennem. Kun et par småbyger i modsætning til egnen i øvrigt. Men sidst på eftermiddagen blæste det godt op.

Med i alt 80 mand i arbejde - ansatte, værnepligtige og frivillige fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland i Dragsbæk og Beredskabstyrelsen Midtjylland i Herning - kunne kolonnechef Jan Werenberg sidst på eftermiddagen lørdag gøre indsatsen op til 15 mandetimer. Foreløbig. Det svarer til én mands fuldtidsarbejde i ni måneder. Jan Werenberg fortæller, at strandingstømmeret har ramt kysten over en strækning på halvanden kilometer fra nedkørslen for enden af Lyngbyvej og nordpå op til ud for det sted, hvor Kystbatteriet lå under Anden Verdenskrig. Tømmeret var dækslast på fragtskibet "Scot Explorer" fra det britiske rederi Scotline, som mistede det under dårligt vejr på Nordsøen natten til 13. januar i år. Beredskabsfolkene rensede i går stranden ved håndkraft. Altså samlede træet op. Det, der kan bruges, blev stakket og kørt længere ind i landet, hvorfra det senere vil blive solgt ved strandingsauktioner. Det, der ikke kan bruges, og det gælder en hel del, idet det måtte graves fri af stranden med gravemaskiner, køres til deponering, da der er tale om imprægnerede brædder og planker. - Vi har haft en fin dag herude, lød det fra kolonnechefen. Som fortalte, at beredskabsfolkene havde været meget heldige med vejret. Trods de truende skyer blev det kun til et par enkelt byger - modsat længere inde i landet. Men det er vist velkendt i det sydthyske, at det regner mindre i Lyngby end i resten af området. Således altså også i går. Jan Werenberg fortæller, at Beredskabsstyrelsen Nordjylland stillede med folk på Lyngby Strand torsdag og fredag i uge seks og her i uge syv tirsdag, onsdag og torsdag foruden altså i går lørdag: - Alt i alt har vi bidraget med 1500 mandetimer, har jeg regnet ud, og det svarer til én mands arbejde i ni måneder, fortalte kolonnechefen, da han lørdag sidst på eftermiddagen havde besøg på stranden af de nord-, midt- og vestjyske medier. Folkene var også blevet forplejet godt, lød det fra chefen på missionen, idet der til frokost var stillet en container og et telt med borde og stole op på parkeringspladsen. Formiddags- og eftermiddagskaffen blev derimod indtaget nede på stranden. Og varmen leverede selve indsatsen, hvis ikke mandskabets dragter sørgede for den rette temperatur. Arbejdet blev der, så Thisted Dagblads udsendte med egne øjne. Der blev gået til den. Om det er helt slut for beredskabsfolkene, vil vise sig i løbet af den kommende uges tid, sagde Jan Werenberg. I hvert fald holder de fri i dag, søndag.