Berigtigelse

NORDJYSKE beklager at have viderebragt den ukorrekte beskrivelse

Arkivfoto
Journalistik 14. marts 2019 15:55 - Opdateret 14. marts 2019 15:55

NORDJYLLAND: NORDJYSKE beskrev 11. marts, at journalist Marie Bergmann, DR Nordjylland, var tildelt den kollegiale journalistiske hæderspris Maren-prisen for sit arbejde med at afdække en række aspekter med tilknytning til det tragiske drab på købmand i Suldrup Finn Degn Ovesen.

Prisen er givet for ”en journalistisk indsats og et journalistisk produkt, der er lige så solidt, som det er flot,” hedder det i begrundelsen.

Komiteen bag prisen nævnte som ét aspekt i DR’s dækning, at Socialtilsyn Nord ikke havde kontrolleret opholdsstedet, hvor drabsmanden havde opholdt sig. Denne del af NORDJYSKE’s omtale har Socialtilsyn Nord krævet berigtiget med henvisning til, at Pressenævnet 26. februar har kritiseret, at DR’s gengivelse af socialtilsynets arbejde ”ikke var retvisende”.

Komiteen bag Maren-prisen beklager i en udtalelse, at den har anvendt de nævnte ord om Socialtilsynet, idet de ifølge Pressenævnets kendelse ikke er dækkende for det faktiske forløb. Det ændrer intet på at komiteen fortsat finder prisen til Marie Bergmann helt berettiget.

NORDJYSKE beklager at have viderebragt den ukorrekte beskrivelse.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...