Besøg luftens helte

Søndag 9. august åbnes Sindal Lufthavn med masser at se på

Sindal 29. juli 2015 17:10

SINDAL: For 10. gang sørger Sindal Flyverklub for at porten til Sindal Lufthavn åbnes til en stor event med åbent hus og Air Display. Eventen holdes denne gang søndag 9. august fra kl. 12.30 til kl. 16.30, og årets program lægger igen op til en stor eftermiddag for unge og gamle med lidt fuel eller benzin i blodet.

På græsarealerne indenfor lufthavnens hegn får de mange gæster desuden muligheden for både at komme nærmere på sjældne fly, flotte velpolerede sportsvogne samt veteranbiler som også er en del af dette arrangement.

Borgmester Arne Boelt kommer fra luften og åbner dette års åbent hus arrangement. Flyverhjemmeværnet vil være til stede med deres nyindkøbte Britton-Norman Islander fly, og der vil desuden blive en overraskelse, ja måske to fra Flyvevåbnet! ScanTech åbner dørene til virksomhedens hangar, hvor gæsterne får mulighed for at gå rundt og se og høre lidt om aktiviteterne der.

Der vil være mulighed for at købe forfriskninger på pladsen.poch

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...