Bestyrelsen er tilbage
Tranum Gymnastikforening har igen både en bestyrelse og et sportsudvalg.
På en ekstra generalforsamling i TGF er den tidligere bestyrelse genvalgt, og foreningen har fået nyt sportsudvalg. Inden den ordinære generalforsamling havde sportsudvalgt valgt at træde tilbage, da de ikke kunne få opbakning fra bestyrelsen til et samarbejde med Skovsgård Boldklub om ungdomsholdene. På den ordinære generalforsamling trådte den tre mand store bestyrelse tilbage. De ønskede ikke at stå i spidsen for foreningen, hvis et flertal af medlemmerne bakkede op om samarbejdet. Bestyrelse består nu - som tidligere - af formand Jens Erik Stausholm, næstformand Ellen Frandsen og Elon Christensen. Spotsudvalget består af Allan Jacobsen, Lasse Lambertsen og Morten Thomsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.