Betaler en rigtig høj pris

Kære Ulla Astman. Som opfølgning på dit svar på Jytte Westers indlæg 7.1. omkring pleje og omsorg for nyfødte.

Graviditet 23. februar 2012 05:00

Det lyder dejligt, når du skriver, at man skal tage sig godt af de nyfødte i regionen. Jeg er heller ikke uenig med dig i, at det er en opgave, der løses bedst i samarbejde mellem regionen og kommunerne. Men jeg mener, det er lige så vigtigt at tage sig godt af forældrene. Jeg blev selv mor for knap et år siden - til en dejlig dreng. Vi blev efter en god fødsel og god behandling på fødegangen sendt hjem efter 3,5 timer tirsdag nat, da det er vores andet barn. Sammen med hjemsendelsen fik vi besked om at møde på patienthotellet to dage efter samt besked på at kontakte sundhedsplejersken med henblik på besøg. Senere tirsdag tager vi kontakt til sundhedsplejersken. De er meget pressede, og da vi allerede har en tid hos jordemoderen torsdag, vurderer hun, at det godt kan vente med besøg til mandag - da det lyder til, at det går godt hos os. Det er en sød og nem dreng, vi har. Vi synes, han spiser, men han sover da også en del - men er det ikke det, nyfødte gør. Allerede i løbet af onsdagen bliver hans perioder med søvn længere og længere. Torsdag har vi en tid ved jordemoderen på patienthotellet. Vi kører derind - bruger meget tid på at finde parkering og kommer derfor for sent noget stressede. Da vi kommer derop, kan vi ikke vække Matias. Jordemoderen siger, jeg skal prøve at amme ham - men det bliver ikke rigtig til noget. Han reagerer svagt på de prøver, hun laver. Vi bliver derfor sendt ned i jordemodervagten, hvor man vejer ham og bestiller blodprøver på ham. Vi bliver derfor sendt til Sygehus Nord. Vi bruger igen meget tid på at finde parkering, men kommer derind. Kun for at finde ud af, at der er kø på blodprøvetagning. Men vi får efter en times tid taget prøven, og vi vil så få svar senere samme dag. Matias er meget sløv, og det er svært at få ham til at spise. Vi er meget bekymrede. Vi har brugt hele dagen på transport og kan nu bare vente på svar og er samtidig overladt med usikkerheden ved at være alene med et to døgn gammelt sløvt barn. Der er åbenbart sket en fejl. For der bliver ikke ringet fra jordmødrene mellem kl. 16 og 18, som de lovede. Jeg må derfor selv ringe til dem. Hans tal er forhøjede, og de vil derfor gerne, at vi kommer til ny blodprøve fredag. Det bliver også til ny blodprøve lørdag og søndag - før tallene vender, og Matias reagerer vågent. Så den første lille uges tid af Matias' liv blev brugt på transport frem og tilbage mellem hjemmet og sygehuset. Da vi kun skulle have taget blodprøver, var der ingen, der snakkede med os. Vi fik besked pr. telefon, når svaret var der. Vi var trætte og nervøse og glade for, at vi har mulighed for at køre i bil trods tiden med at finde en parkeringsplads. Havde vi skullet bruge offentlig transport, var jeg gået helt ned. Men den situation er der jo mange andre, der står i. Havde vi fået muligheden for at blive indlagt, eller for at blodprøven kunne være taget af en sundhedsplejerske i vores hjem - havde den første lille uges tid af Matias' liv været noget helt andet. Jeg forstiller mig, at den stress, det var at farte rundt med en nyfødt i bilen, og den stress, det var ikke at have nogen fagperson at snakke om tingene med, ikke ville være et problem, hvis tilbuddet fra region og kommune var anderledes. Jeg synes, det er den nyfødte og forældrene, der betaler en høj pris, for at tingene gøres, som de gør i dag. Jeg tænker også på, hvad der kunne være sket. Vi føler, vi blev overladt en del til os selv - fordi vi ikke var helt syge nok til en indlæggelse. De 14 dage, vi kunne få med far hjemme, føles også, som om de blev taget fra os. At det kun blev til en uge, før han igen skulle af sted. Du skriver, at antallet af nyfødte med genindlæggelser ikke er steget siden 1. januar 2009, hvor ambulant fødsel blev indført. Jeg tror dog ikke, at statistikken vedrørende genindlæggelser er helt korrekt. Der mangler alle dem med en historie som vores. Jeg er enig med dig i, at samarbejde er et af nøgleordene i denne problematik. Der er en opgave, der skal varetages. Men spørgsmålet er også, med hvilken kvalitet den skal udføres, og hvilken oplevelse forældre og nyfødte skal have i Region Nordjylland. Som forælder mener jeg ikke, vores forløb var godt nok. Det skabte mere stress end ro for vores familie. Og i stedet for at vi kunne nyde Matias sammen med hans storesøster, blev det en stresset start, hvor vi skulle skaffe pasning og afleveringsmulighed for storesøster og passe Matias ind i systemet. Som nybagte forældre synes jeg, det kunne være at foretrække, at der var mulighed for, at sundhedsplejersken kunne komme i hjemmet og tage de prøver, der skal tages.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...