”Bette Balkan” vinder tur med fanbus
”TV2 Fanbussen” kører til kampen mod Ribe-Esbjerg
Opdateret 17. maj 2022 kl. 10:40
MORS/THY: Op mod 50 håndboldfans fra Mors-Thy-fanklubben ”Bette Balkan” får mulighed for at komme gratis med bus til udekampen mod Ribe-Esbjerg.
Det sker, efter at Erik Bertie Jensen nominerede den blå fanklub til at komme med ”TV2 Fanbussen” - og nomineringen så udløste gevinst.
- Det er den sidste kamp i grundspillet og måske får vinderen af kampen den 8. plads i tabellen, der giver adgang til slutspillet. Vi er derfor så heldige, at vi kan sende 30-50 festglade fans med bussen til den udekamp. Vi kan enten fejre, at vi kommer i slutspillet, og ellers får vi mulighed for at sige tak for denne gang til de spillere, der spiller den sidste kamp for Mors-Thy Håndbold, lyder det fra Erik Bertie Jensen.
Bussen er gratis for ”Bette Balkan”. De skal blot betale for deres billet til kampen.
Erik Bertie Jensen oplyser, at ”TV2 Fanbussen” har givet en begrundelse for at stille bussen til rådighed for Mors-Thy-fansene. Den lyder blandt andet:
- En af grundene til, at vi har valgt jer, er, at vi vil hylde de trofaste fans, der bakker op om deres klub i både medgang og modgang - hvilket I fra Bette Balkan er et godt eksempel på i forhold til kampen i Aarhus. At Mors-Thy derefter kommer med et skulderklap i form af gratis kage efter den tvivlsomme præstation, viser, at I fans betyder meget for klubben, og det vil vi på TV2 Sport gerne støtte op om.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.